Matrikulært arbejde
Vi har specialiseret os i alt arbejde indenfor det matrikulære område.

Tvilum Landinspektørfirma A/S har mange års erfaring med alle typer af matrikulære sager. Vi råder over en række beskikkede landinspektører og specialister med stor erfaring og faglig viden inden for det matrikulære område. Vi kan indgå i hele processen fra idéen opstår til den matrikulære ændring er registreret. 

Ønsker du at udstykke din ejendom eller foretage en anden matrikulær forandring, undersøger vi de juridiske bindinger og finder ud af, om den ønskede ændring kan lade sig gøre, eller hvilke andre muligheder der er for at realisere det ønskede.  Vi lægger stor vægt på at indgå i en tæt dialog med dig/jer, således at I er med i hele processen.

Hvis du er i tvivl om placeringen af skellet mellem din og naboens ejendom, kan vi foretage en skelretablering. Som landinspektører er vi uvildige i relation til skellets placering, dvs. at vi arbejder uden partsinteresser, når vi tager stilling til placering af skellet.

Vi tilbyder:

  • Udstykning 

  • Ejendomsberigtigelse (hævd)

  • Sammenlægning af ejendomme

  • Arealoverførsel

  • Skelfastlæggelse og skelretablering

  • Skelforretning 

  • Vejudskillelse og private fællesveje

Processen ved en typisk matrikulær sag - kort fortalt

I forbindelse med de matrikulære sager tager vi os af hele sagen fra A-Z. Når det er afklaret, hvorvidt der er juridisk grundlag for at gennemføre den ønskede forandring, foretager vi opmåling i marken og fastlægger det eksisterende skel. Herefter udarbejder vi de fornødne dokumenter til sagen:

  • Måleblad 

  • Ændringskort 

  • Skematisk redegørelse

  • Servitutattest: fordeling af ejendommens servitutter 

  • Håndtering af pantehæftelser: uskadelighedsattest eller relaksation

  • Bemyndigelser fra ejerne

  • Erklæringer vedr. private fællesveje

  • Grøn erklæring og Hvid erklæring

  • Øvrige relevante dokumenter afhængig af sagstype

Sagen skal herefter godkendes hos kommunen, hvorefter den kan indsendes til godkendelse hos Geodatastyrelsen og efterfølgende registreres i Tingbogen. Er der tale om en arealoverførsel, kan vi også udarbejde og tinglyse skøde for det pågældende areal. 

Vi foretager ligeledes afmærkning af de nye skel og udarbejder ejendomskort, der viser den, eller de, nye ejendomme.


Administrator 20 December, 2021
Share this post
Labels
Archive
Laserscanning
Vi tilbyder laserscanning af byggeri og landskab med en punkttæthed på helt ned til 0.1 mm.